Indholdsfortegnelse
Det kan ikke siges nok, din hjemmeside skal loade hurtigt. Det er ikke kun godt for din SEO, hvor Google belønner hurtige hjemmesider, men det er også i den grad godt for din konverteringsrate.
Om end du driver en webshop, hvor du gerne vil have de besøgende til at købe noget eller et malerfirma, hvor du skal have opsamlet så mange leads som muligt, så spiller hastigheden på siden en vigtig rolle.
Det gør den, fordi folk ikke vil vente på at en side loader, og tager det mere end et par sekunder, risikerer du, at de forlader din side uden overhoved at have set, hvad du tilbyder.
Tiden det tager at vise din side er ifølge denne artikel fra billig-bredbånd.nu afhængig af, hvilken internetforbindelse personen der vil se siden har. Det kan således tage ét sekund at loade din side for en person på en fiber forbindelse, mens det tager fem sekunder for en person med en sløv 4G forbindelse.
Du skal derfor sørge for, at din side, selv på de mest langsomme forbindelser er hurtigt at loade, og det giver vi her et par nemme tips til.
Komprimer ALLE dine billeder
Det der tager længst tid at loade på en hjemmeside, er typisk billederne.
Derfor er det vigtigt, at disse billeder er komprimeret så meget som muligt, så der ikke skal hentes så meget data, når din side skal vises.
Det er ret nemt at komprimere billeder, og du kan bruge onlineværktøjer såsom:
Med disse værktøjer kan du typisk reducere størrelsen på dine billeder med 50-70% uden at miste billedkvalitet.
Alt du skal gøre er at køre dit billedet igennem et komprimeringsværktøj, inden du uploader det på din hjemmeside.
Installer et cache plugin
Et cache plugin sikrer, at elementer på en side ikke skal hentes fra serveren hver gang en side på hjemmeside vises, hvis elementerne alligevel er de samme.
Det kunne f.eks. være et logo, som er ens på alle sider, og derfor kun bør hentes ned fra serveren, første gang det vises. Herefter husker brugerens browser billedet, og det gør, at siden kan loades hurtigere.
Der findes cache plugins til stort set alle hjemmesidesystemer, og det handler typisk blot om at finde et og installere det.
De fleste plugins har rigtig mange tilpasningsmuligheder, men mange af dem er for eksperter, og du kan næsten altid nøjes med at aktivere pluginnet, hvorved de grundlæggende cache-funktioner ofte automatisk aktiveres.
Vælg en hurtig server
Det er desuden vigtigt, at din hjemmeside ligger på en hurtig server.
Her er det ikke helt lige meget hvem du vælger, og vælger du en udbyder, der har alt for mange kunder på den samme server, risikerer du, at serveren vil være overbelastet og dermed giver en dårlig performance.
Det kan desuden være en fordel at vælge udbydere, som bruger dedikerede server til deres kunder. Her kan f.eks. nævnes danske nordicway, som er en relativt ny spiller på markedet.
Anvend lazyload
Lazy load er en teknologi som gør, at billeder først vises på siden, når brugeren har brug for dem.
Det giver f.eks. ikke mening at hente de nederste billeder på siden, når brugeren alligevel ikke kan/skal se dem endnu. Det er først når brugeren når den nederste del af side, at billeder skal hentes ind.
På den måde kan siden loades hurtigere, når brugeren besøger den, da det kun er de billeder brugeren skal se som det første, der skal vises.
Lazy load findes som regel altid som plugin/udvidelse til det hjemmesidesystem du bruger, og det skal blot installeres og aktiveres for at virke.
Der findes langt flere optimeringsmuligheder end hvad der er beskrevet her, men disse er typisk lidt mere tekniske. Ovenstående kan alle dog gøre selv, uden at skulle bruge penge på en udvikler.