Guide: Opsætning af Tag Manager

Uanset om du arbejder med SEO, konverteringsoptimering eller blot interesserer dig for dine brugeres adfærd på din hjemmeside. Kommer man ikke uden om det fremragende værktøj Google Tag Manager til sporing på hændelser og konverteringer.

Opsætningen af Google Tag Manager er ret simpel, uanset om du bruger DanDomain Shop, WordPress, HostedShop eller et helt fjerde system. 

Denne guide dækker kun opsætningen i ovennævnte systemer.

Før du kan “installere” Tag Manager på din hjemmeside, skal du oprette en konto via: Google Marketing Platform – Tag Manager.

Har du allerede opsat Google Tag Manager på hjemmesiden, kan du læse guiden til opsætning af konverteringshandlinger i Google Ads eller opsætning af hændelser i Google Analytics.

Opsætning af konto trin for trin:

Efter login skal du klikke på Opret Konto

  1. Navngiv din konto og vælg om du vil dele anonyme data med Google. 
  2. Navngiv din container og vælg web
  3. Accepter vilkår og vilkårene for databehandling.

Den næste skærm du får vist, er de koder der skal indsættes på din hjemmeside.

Google Tag Manager kode til opsætningen på din hjemmeside

Herunder følger vores foretrukne metoder til installation i DanDomain Shop, WordPress og HostedShop/SmartWeb. 

WordPress

Undersøg først hvilke muligheder dit tema har. Langt de fleste temaer har indbygget de felter du skal bruge (og). Findes typisk under avanceret i dine tema indstillinger. 

Login via ditdomæne.dk/wp-admin og gå til Plugins -> installer nyt

Eksempler:

Avada: Temaindstillinger -> Advanced -> Code Fields
Divi: Temaindstillinger -> Integration (husk at aktivere headerkode og body).

Hvis dit tema ikke understøtter ændringer i head og body, kan du bruge et plugin ala Metronet Tag Manager. Efter installation skal du indsætte din kode i pluginnet.

Afsluttende skal du verificere at koden er indsat korrekt (findes nederst på siden).

Metronet Tag Manager indsættelse af kode

DanDomain Shop: 

  1. Login på din shop via ditdomæne.dk/admin og klik dig ind i menupunktet Design -> Skins.  
  2. Klik på rediger skin
  3. Find feltet “kodefelter”
  4. Indsæt første del af koden fra Tag Manager i
  5. Indsæt sidste del af koden i
  6. Verificer (findes nederst på siden)
Opsætning af Google Tag Manager i DanDomain Shop

HostedShop/Smartweb:

Her har udviklerne tænkt sig godt om. Login på din løsning via smartweb.dk, hostedshop.dk eller din udbyder (f.eks. Scannet). 

  1. Find menupunktet Moduler
  2. Indsæt dit GTM-XXXXXXX konto-id under Google Tag Manager. 
  3. Gem
  4. Verificer installationen. 
Indsættelse af GTM-koden i HostedShop/SmartWeb

Verificering af opsætning:

Benyt Tag Assistant fra Google til at verificere at tagget er korrekt implementeret. Husk at trykke på indsend inde i Tag Manager, før du kontrollerer, ellers vil du få vist en fejl. 

Tag Assistant skal returnere en grøn smiley.

Installation af Analytics via Tag Manager, samt sporing på hændelser og konverteringer kan læses på vores blog her: Sporing på hændelser og konverteringer i Analytics.

Verificering med Google Tag Assistant

Spørgsmål?

Du er altid velkommen til at kontakte os. Search Partners er et professionelt Digital Marketing Bureau med stor erfaring inden for opsætning af Tag Manager. 

Eller har du et emne vi skal blogge om? Vi gør det gerne.


[recaptcha]

5/5 (5 Reviews)