6 tips til valg af det helt rigtige domæne

6 tips til valg af det helt rigtige domæne

7. februar 2020

6 tips til valg af det helt rigtige domæne

Når man starten en webshop, en blog eller noget helt tredje, så er et af det første og vigtigste valg, som man skal tage, at vælge et domæne.

Dit domæne bliver dit brand, det som folk husker dig på, og da et domæne hverken teknisk eller markedsføringsmæssigt er nemt at skifte, er det vigtigt, at du vælger det helt rigtige domæne fra starten.

I denne guide får du således 7 tips til at vælge det helt rigtige domæne fra starten, så du ikke senere skal hen og rebrande og flytte til et nyt domæne.

Lad os bare kaste os ud i det, og kigge på tip nummer et.

1. Undgå æ, ø og å i dit domænenavn

Danske bogstaver som æ, ø og å fungerer rigtig dårligt på nettet, og det frarådes derfor, at du bruger dem i dit domænenavn.

F.eks. bliver hæklemønster.dk til xn--hklemnster-d6a4t.dk, når du tilgår domænet i en browser, hvilket for de fleste ser helt forkert ud. Det fungerer, men det er ikke kønt.

Hvis der indgår æ, ø eller å i dit firmanavn, og du gerne vil have et domæne der ligner dette navn, kan du evt. udskifte disse bogstaver med:

  • æ = ae
  • ø = oe
  • å = aa

Det fungerer bedre, og folk forstår at bruge det.

2. Undgå bindestreger

Lige som med æ, ø og å, så fungerer bindestreger ikke så godt i domæner – ikke fordi det teknisk er et problem, men fordi folk glemmer bindestregen.

Hedder din side f.eks. billige-sokker.dk og din konkurrent hedder billigesokker.dk, så kan du være sikker på, at folk vil ramme din konkurrents side i stedet for din, hvis de indtaster den direkte i browseren, da de glemmer bindestregen.

3. Vælg et navn, der ikke låser dine muligheder

Det er vigtigt, at du vælger et domænenavn, som ikke er for specifikt. Forestil dig eksempelvis, at du vil sælge busker på din webshop, og du vælger derfor domænet bukser.dk

Din webshop bliver en succes, og du vil derfor nu udvide dit sortiment, så det også omfatter skjorter. Dette giver dog ikke ret meget mening, da dit domæne bukser.dk låser dig til én bestemt produktgruppe.

Dette er sat lidt på spidsen, men pointen er, at du ikke skal ”låse dig i domænet”. Vælg i stedet et domæne, som ikke er for specifikt, og som kan bære flere emner og andre ydelser/produkter, udover det du vil tilbyde som en start.

Du kan tjekke om det domæne, som du har i tankerne, er ledigt her: Køb domæne

4. Vælg det rette TLD

Et TLD er endelse på dit domæne, f.eks. .dk.

Har du en side på dansk, målrettet danskere, så er det en klar fordel at vælge et .dk domæne.

Hvis din side er international, er et .com måske at foretrække. Det vigtigste er, at dit domænenavn passer til dit TLD. Billige-sokker.com virker f.eks. lidt unaturligt, når navnet er dansk og TLD´et er engelsk/internationalt.

5. Vælg et navn der er kort og nemt at huske

Undgå alt for lange domænenavne. De er svære at huske, og risikoen for at folk taster forkert, når de skriver navnet i browseren, er relativt stor.

Forsøg i stedet at finde et kort navn med f.eks. to stavelser.

Kigger man på andre kendte brands er to stavelser nemlig ofte brugt. Se f.eks. disse eksempler:

  • Volvo
  • Fiat
  • Google
  • Apple
  • Sony
  • Samsung
  • Vestas

6. Undgå tal

Undgå tal i dit domænenavn.

Det kan godt være at pizza4you både ser og lyder godt, men folk husker ikke 4-tallet, når de mundtligt fortæller deres venner, at de har spist pizza hos ”pizza for you”.

Dem der får det anbefalet, vil derfor aldrig søge efter navnet med et 4-tal, og derfor finder de måske aldrig din side.